JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Til dig
Om os
Butik
<
-->
Currently selected: DK
Solsikken er en diskret måde at vise, at du har et usynligt handicap eller en skjult diagnose
Ikke alle handicap er synlige. Nogle er usynlige, fx ordblindhed, psykiske sygdomme, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, synsnedsættelse, blindhed eller hørehandicap.
At leve med et usynligt handicap kan gøre hverdagen mere krævende, men mange mennesker kan have svært ved at forstå de udfordringer, som mennesker med usynlige handicap møder i deres hverdag, simpelthen fordi udfordringerne ikke er synlige.
Brug Solsikkesnoren eller nogle af de andre Solsikkeprodukter fra Solsikkeprogrammet. På den måde kan du nemt vise medarbejderne i de virksomheder, der deltager i Solsikkeprogrammet, at du kan have brug for hjælp, støtte, tålmodighed, udførlige forklaringer eller bare lidt mere tid.
Medarbejder i en legetøjsbutik, i shopping centeret i Københavns Lufthavn
En familie kom ind i butikken den anden dag. Deres dreng var meget højlydt og totalt uopdragen, men han havde Solsikkesnoren på, så jeg kunne godt regne ud at han ikke var uopdragen, men han kæmpede med et eller andet. Før lufthavnen introducerede Solsikkesnoren ville jeg have holdt mig væk og ladt forældrene tage sig af det, men Solsikkesnoren gav mig ligesom selvtillid i forhold til at tage kontakt og spørge om jeg kunne hjælpe. ”Vi har bare brug for lidt tid til at få ham til at slappe af” svarede de. Det tog tid, men det lykkedes. De købte lidt forskelligt og 5 minutter efter de var gået, kom faren tilbage for at sige tak: ”Vi er så vandt til at folk kigger skævt til os og dømmer os for hans opførsel. At møde en, der behandler os med forståelse betyder meget for os” sagde han. Nøj, det var en fed følelse at have gjort den forskel.
Kvinde, der bærer Solsikkesnoren
Jeg er hørehæmmet… føler mig altid mistænkeliggjort i Sikkerhedskontrollen. Jeg kan jo ikke høre præcis hvad jeg skal. Jeg havde snoren på i dag og medarbejderen tog sig så god tid til mig. Det var helt rart at gå gennem lufthavnen. Jeg fik endda mod på at købe mig en kop kaffe i dag. Normalt går jeg direkte ud i gaten for at undgå dårlige oplevelser med medarbejdere, der ikke forstår hvorfor jeg taler sjovt og nogen gange svarer forkert. Jeg ved ikke…. Altså solsikkesnoren gør at jeg føler mig velkommen.
Mand, der bærer Solsikkesnoren
Jeg flyver en del til og fra Island i forbindelse med mit arbejde og jeg lider af angst. I dag er første gang nogensinde jeg har kunne flyve uden at skulle tage medicin for at klare turen gennem lufthavnen. Når jeg har den her snor på ved jeg, at I er opmærksomme på mig og at I ikke dømmer mig hvis jeg pludselig får det dårligt. Det er en fantastisk tryghed. Fantastisk.
Far til dreng, der bærer Solsikkesnoren
Min søn får en nedsmeltning hvis han får for mange sanseindtryk. Det værste er blikkene og bemærkningerne fra dem omkring os når det sker. Det betyder så meget for os at vide, at Jeres medarbejdere ved hvad det handler om og ikke dømmer os hvis det sker. Det gør at vi føler os trygge.
Mand, medarbejder i Lufthavnen
Jeg har været her i nitten år. Jeg har aldrig fortalt til nogen, at jeg er ordblind og har ADHD. Hvad ville de tænke? Det gad jeg bare ikke. Efter vi havde fået kurset med Solsikketræningen kunne jeg høre hvor positivt mine kolleger talte om det i pausestuen… alle kende nogen, der også havde et usynligt handicap… Så fortalte jeg det. Først bare til min nærmeste kollega. Senere til de andre. Det har været… virkelig rart at opleve, at der er plads til mig. Altså… den rigtige mig.
Kvinde, medarbejder i lufthavnen
Det er SÅ rart at vi har fået Solsikkesnoren… og træningen selvfølgelig. Det er ligesom et værktøj til nogle af de situationer hvor jeg godt kunne føle mig på glatis før. Det er rart at vide når en person fx har afvigende adfærd hvad det kan handle om. Det giver mig bedre mulighed for at gøre det rigtige og ikke bare trække mig væk.
Mand, medarbejder i lufthavnen
Mine to børn har autisme. Du kan slet ikke forstå hvor meget det betyder for mig, at min arbejdsplads på den måde viser at sådan nogen som os, er ønsket og velkomne. Jeg har aldrig oplever noget fra en arbejdsgiver, der gav mere mening. Jeg bærer den her snor med stolthed og når jeg møder passagerer med den på, så giver jeg den hele armen.
Medarbejder i lufthavnen
I starten hjalp det mig meget i mit arbejde, at jeg kunne stå og kigge efter solsikkesnoren, for at være ekstra opmærksom og spotte nogle der kunne bruge lidt ekstra hjælp. En dag gik det så op for mig, at jeg i virkeligheden bare skulle kigge på alle mennesker jeg mødte, og tænke at de alle måske kunne bære på en solsikkesnor.
Kvinde, medarbejder i Heinemann Tax Free butikken
Forleden var der en ung smuk kvinde i butikken som jeg hilste på og spurgte om hun havde brug for hjælp. Hun hverken kiggede på mig eller svarede. Før havde jeg måske taget det nært og gået min vej. Du ved… sådan en uhøflig model-type i det rigtige tøj og høje hæle. Men hun havde solsikkesnoren på. Så jeg prøvede igen. Da jeg fik kontakt viste det sig at hun ikke kunne høre. Vi kommunikerede fint – hun mundaflæste helt vildt. Endte også med at købe en del hudpleje produkter… og hun var bare så glad for at have fået hjælp. Det gav mig bare sådan en… ”YES!” følelse.